fbpx
Del artiklen her:

Hvad er Aloe Vera? Lille plante – Stor virkning

Aloe Vera er meget gammel og omtalt plante og er blevet brugt af mennesket siden det gamle Egypten. Det siges at Cleopatra brugte aloe vera som et skønheds produkt og siden hen fandt egypterne ud af at aloe vera planten havde en helende og plejende virkning og begyndte at behandle forskellige hudgener som fx sår og forbrænding med aloe vera. 

Der findes over 300 arter af “Aloe” planten men det er primært aloe vera som vi kender og bruger. 

Planten har tykke blade med små torne langs kanten. Inde i bladet findes den saftige frugtkød og i bladets midte findes aloe vera gelen. Det er gelen der bliver anvendt i cremer, salver, kosttilskud, naturdrik med mere. 

Aloe vera bidrager både til det indre og det ydre. Idag kan aloe vera findes i manges hjem, i form af fx kosttilskud (kapsler og drikke), alternativ medicin og som cremer og slaver i hudpleje. Hudplejen bruges som ”førstehjælp” til mindre brændmærker og sår, samt pleje af tør hud, eksem, psoriasis, kløe og den slags. 

Det er dog vigtigt at understrege at aloe vera ikke er et lægemiddel, det er blot en helt naturlig plante, som har gode egenskaber og kan bidrage positivt til kroppen. 

Læs mere om de healende effekter her

aloe vera
Aloe Vera plante

 

Hvad er aloe vera godt for? 

Nedenfor er der et udpluk af nogle af de ting Aloe vera kan bidrage til. 

1. Styrker immunforsvaret.
Aloe vera kan bidrage til at forbedre kroppens naturlige immunforsvar. Aloe vera er nemlig fyldt med gode vitaminer og mineraler som Vitamin-A,B,C og E, folinsyre, kalcium, jern, zink og magnesium. Aloe vera indeholder flere gode enzymer, samt stærke antioxidanter der bekæmper frie radikaler.

2.  Hjælper mod fordøjelsesproblemer.
Aloe vera er blevet populær at bruge i juice grundet de mange positive virkninger det menes at have på maven. Aloe vera indeholder enzymer der er gode til at fjerne giftstoffer fra kroppen. Disse enzymer løber igennem fordøjelsessystemet og bidrager til at normalisere den naturlige fordøjelse samt stabilisere og lindre løs eller hård mave. 

3. Aftersun og insektbid.
Er du blevet solskoldet eller blevet bidt af et insekt så er aloe vera et rigtig godt bud. Aloe vera har en lindrende, kølende og kløestillende effekt på huden og samtidig er den antibakteriel og helende. Det er derfor meget brugt til behandling af insekt bid, solskoldning, små rifter og sår. 

4. Tør hud, eksem og psoriasis.
Aloe vera bruges flittigt i hudpleje til irriteret og tør hud, samt forskellige hudlidelser, så som eksem og psoriasis. Aloe vera er som tidligere nævnt både blødgørende, kløestillende, inflammations reducerende, beroligende og smertelindrende. 

 

Links:
Aloe vera: a short review

Flere artikler