Morgenfruen kan dog andet, end blot at være pæn at kigge på.
Morgenfruen er faktisk en af de ældste lægemidler og har været dyrket i Danmark og anvendt som naturmedicin og til andre formål siden middelalderen, men skulle dog allerede være omtalt i kina for omkring 5000 år siden.
Morgenfruen er meget udbredt i det meste af Europa, Asien samt mellemøsten. Udover at være god i naturmedicin og hudpleje produkter bliver den også brugt i madlavning eller bagværk.
Hvad kan morgenfrue bruges til i hudpleje?
Hvis din hud er irriteret, rød eller klør, så vil det ikke være helt dumt at overveje en creme med morgenfrue i.
Effekter der bør nævnes om morgenfrue inden for hudpleje;
- Antiinflammatorisk effekt der forebygger betændelse, hvilket har en beroligende og lindrene effekt på huden, samt beskytter hudens celler.
- Lindre irritation, udslæt, rødme og kløe.
- Helende for sår, solskoldning og små ridser.
- Rig på antioxidanter, herunder flavonoider, polyfenoler og carotenoider.
- Holder huden hydreret grundet høj koncentration af linolsyre og kalendinsyre der hjælper til at opretholde hudens naturlige fugtbarriere.
- Antimikrobielt, både bakterie og svampe hæmmende.
- Bruges til sprukken hud, læber og forkølelsessår.
- Naturlig farve der ofte bruges i sæbe eller creme.
Som du kan se er der mange anvendelsesområder. En olie der er lavet af et ekstrakt fra morgenfrue er meget mildt og ses ofte i produkter til babyer og deres sensitive, ofte tørre og irritable babyhud. Det er meget almindeligt at anvende det til arp og rød numse. Moderen kan endda også med fordel anvende det til ømme brystvorter fra amning.
Da eksem er en en inflammation tilstand der skaber et område med kløe, rødme og skællet hud, er det også almindelig brugt i hudpleje til sensitiv hud. Af den selvsamme grund indeholder vores creme til sensitiv hud også morgenfrue ekstrakt. Morgenfrue kan bidrage til en øget blodgennemstrømning i din hud, hvilket styrker og fremmer cellefornyelsen i huden. Dette er blandandet en af de ting man ønsker i en god anti-age creme. Vores anti-age creme har faktisk også morgenfrue ekstrakt i sig.
Andre områder det anvendes er til uren hud, insektbid og sår der har svært ved at hele. Den svampehæmmende, virushæmmende og bakteriehæmmende effekt bruges også flittigt mod fodsvamp og ringorm.
Morgenfrue i naturmedicin
Inden for naturmedicin har morgenfrue blevet anvendt i herrens mange år og er stadig anerkendt den dag i dag. Det botaniske navn var som sagt Calendula officinalis, hvoraf officinalis er et middelalderlig latinsk udtryk, der anvendes inden for medicin, urtemedicin og madlavning. Det forekommer almindeligvis som et specifikt efternavn – det andet udtryk i et todelt botanisk navn, ligesom hos Calendula officinalis her.
Munkene i middelalderen tog planten til sig og brugte den mod problemer for lever, urinveje, livmoder, fordøjelse og hudproblemer.
Igennem tiden har morgenfrue været anvendt til mange flere ting end bare det munkene fandt på.
Morgenfrue har blandtandet været anvendt til følgende punkter;
- Mavesmerter
- Te mod menstruationssmerter og ved kraftig blødning.
- Blodrensende
- Afførende
- Vanddrivende
- Sveddrivende
- Betændte lymfekirtler
- Bakterie, virus og svampehæmmende
- Te er også blevet brugt til halsbrand
OBS: I medicin bruger man både blade og blomster.
Kan man spise morgenfrue?
Ja, det kan man sagtens. Ikke nok med at den er blevet brugt til lindre og bekæmpe alverdens lidelser, så kan man også spise den.
De farverige blomster har en neutral til mild krydret smag, hvilket betyder at man kan bruge den på mange spiselige områder. Den bruges eksempelvis i bagværk som dekoration, ved at drysse blomsterbladene udover bagværket, for at give et mere farverigt og indbydende udseende.
Blomsten er også meget brugt i te eller som pynt til risretter, fiskeretter og salater.
Allergi og morgenfrue
Nogle er allergisk over for kurvblomster, som morgenfruen er i familie med. I det tilfælde så er det bedst helt at undgå naturmedicin og hudpleje lavet af planter generelt, da kurvblomster er en stor familie (faktisk en af verdens største plantefamilier) med omkring 23’600 arter (kilde).
Morgenfrue der anvendes i hudpleje er faktisk en af de milde olier inden for hudpleje og bruges ofte til babyer og mindre børn. Du behøver derfor ikke frygte på forhånd at du kan være allergisk, da det mere høre til sjældenhederne, du skal blot være opmærksom på det.
Kurvblomster er meget udbredt i Danmark og findes både som vilde planter, i haven og som potteplanter. For mere information om kurvblomstallergi bør du tjekke dette link ”kurvblomstallergi”.
Husk; hvis du plukker blomster i naturen (til pleje, hjemme apotek eller te) skal du selvfølgelig altid være sikker på at du har fat i den rigtige plante og ikke bruger en plante du er i tvivl om!