Så hvilken hudtype har du?
Du følger bare pilene rundt på billedet, ved at starte i toppen på “Find din hudtype”. Derefter kan du læse om hvordan de forskellige hudtyper er, og vurdere om du kan genkende nogle punkter der fra.
Normal hud
Normal hud er hud uden de helt store problemer og der er mere eller mindre frit valg til hudpleje til denne hudtype. Huden ses som glat og fin, samt har små porer.
Ved normal hud tilstand er huden god til at tilpasse sig i forskellige klimaer og er i god balance i forhold til fugt og fedt niveau.
Tør hud
Tør hud er hud i ubalance og er i underskud på fugt og fedt. En tør hud opleves som værende stram og har tendens til at være ru og skællende i små flager. Tør hud kan til tider forvækles med sart og sensitiv hud, da rødme og irritation også kan optræde. Hudens porer er små og nærmest ikke synlige. Link til dig der vil læse mere om tør hud.
Sensitiv / sart hud
Sensitive og sart hud er hud der er meget følsom, eller i lettere grad end normal hud lader sig påvirke og kan give en reaktion. Huden opleves ofte som værende meget tør og bliver nemt rød og irriteret. Dette kan eksempelvis ses ved rød blussende kinder og næse, samt kløe i ansigtet. Med sensitive hud vil nogle også opleve at huden kan føles varm og nemt få allergiske reaktioner, eksempelvis ved omskifteligt vejr, bestemte madvarer, stress, alkohol, parfume m.m
Sensitiv hud kan skyldes en nedsat hudbarriere funktion. Med nedsat hudbarriere funktion er det ikke unormalt at kroppens respons er en overreaktion af inflammatoriske stoffer. En sådan overreaktion er det der kendetegnes ved atopisk eksem, eller svie, kløe og prikken i huden.
Kombineret hud
Kombineret hud er den hudtype som de fleste mennesker har. Kombineret hud er egentlig bare at man har kendetegn fra flere hudtyper på engang.
Ved de fleste tilfælde af kombineret hud, ses huden som skinnende/let fedtet ved T-zonen (pande, næse og hage) og tør/normal hud ved kinder. Hudplejen ved denne hudtype kan være lidt udfordrende da man skal finde et produkt der passer til begge hudtyper.
Fedtet / Uren hud
Fedtet eller uren hud er kendetegnet ved at man har forstørret porer i ansigtet og man har et fedtet eller skinnede look ved hage, næse, pande eller i hele hovedet.
Dette skyldes en overproduktion af sebum (talg) og det kan resultere i tilstoppede porer med risiko for at udvikle hudorme og bumser. Link til dig der vil læse mere om uren hud.
Moden hud
Moden hud er den hudtype de fleste får med alderen. Moden hud ses ofte som tør og tynd, med mangel på fugt og elasticitet. Cellerne i huden kan nemlig holde på mindre fugt, jo ældre man bliver og fedtlaget i underhuden bliver også mindre.
Med tiden ændre hudens sig, grundet de mange års påvirkning af de frie radikaler, skiftende vejrforhold, UV stråler. Alt dette sætter sine spor og huden kan derfor have pigmentpletter, fine linjer og senere rynker, tørhed og manglende spænstighed.
Huden begynder at ældes ved 25-30 års alderen. Moden hud anbefales ofte at pleje med hudpleje der har anti-age egenskaber. En anti-age creme er dog ikke kun beregnet til moden hud. Anti-age cremer indeholder oftes ingredienser der fugter huden intensivt og binder væsken i de dybere hudlag. De kan også indeholde ingredienser der styrker hudens elasticitet , spændstighed og hudens generelle sundhed.